Om Woodhouse Design

Mogens Schøpzinsky – møbelarkitekt. Firma oprettet: 1980. Har fra begyndelsen i 70erne produceret langborde og spiseborde og i eget design, inspireret af den amerikanske Shakerstil og Sydfransk møbelkunst.

Desuden har jeg designet og solgt klassisk skriveborde, skuffemøbler, bog/vitrineskabe, Dækketøjskabe, Kommoder, skænke og vores massive Købmandsdiske. Indretningsopgaver både her og i udlandet. Butikker, institutioner, cafeer og privatboliger.

Jeg producerer alt selv i samarbejde med min kæreste Birgit.

Mogens Schopzinsky

Artikel 2Shakerborde og solidt håndværk

MOGENS SCHØPZINSKY ER SOM INGEN ANDEN. I HANS VÆRKSTED l VANLØSE BLIVER MASSIVT TRÆ FORVANDLET TIL SPÆNDENDE NORDISKE DESIGNS, OG SUCCESSEN MED SHAKERBORDET VIL TILSYNELADENDE INGEN ENDE TAGE.

Det hele startede så småt, da Mogens Schøpzinsky tilbage i 1978 begyndte i at lave fyrretræsmøbler, som han fik eksporteret til USA, men først for 25 år siden under et ophold i Frankrig, begyndte tankerne om design og snedkeri for alvor at florere til det, der skulle blive til Cæcilia Design.

I Frankrig mødte min kæreste og jeg en kvindelig snedker, der var startet op for sig selv langt ude på landet. Hun gav os nogle billeder og nogle tegninger af Shakerborde, og så blev jeg ellers inspireret til at tage tilbage til Danmark og lave Shakerborde, og det har jeg gjort lige siden – i amerikansk kirsebærtræ og eg, primært,” fortæller Mogens Schøpzinsky, der i dag producerer alt selv i samarbejde med sin kæreste Birgit.

Fra Shakerbord til kommode
Selv om Shakerbordene var en kæmpe succes, kunne Mogens ikke dy sig for at lave flere møbler. Med tiden er det bl.a. blevet til caféborde, krydderireoler, skænke, skåle, fade, studieinventar, skriveborde og ikke mindst Middelhavsbordet, der ligesom Shakerbordet også blev en stor succes. Sidste nye skud på stammen er en shakerinspireret kommode skabt til de nordiske hjem.

“Alle møbler opstår i værkstedet på Kastanie Allé i Vanløse, men sådan har det ikke altid været. Navnet Cæcilia Design kommer sig af, at vi boede på Cæciliavej i Valby, da vi startede. Nu bor vi i Vanløse, hvor jeg har et værksted, der ligner en mindre svensk ødegård,” fortæller Mogens Schøpzinsky, der ofte sprænger rammerne for en almindelig arbejdsdag.

“Jeg får leveret en stak materialer, og nogle gange går jeg står jeg ude på fortovet og skærer træet op. På den måde får jeg også talt lidt med naboerne og andre folk i lokalområdet. Herefter kommer alle materialer med ind på værkstedet, hvor alt håndlaves. Jeg laver altid det, jeg får lyst til, men lige nu satser jeg på kommoderne,” forklarer han.

Tekst af Gitte Holm

MØBELDESIGN.

Mogens SchøpzinskyCæcilia Design er en af de små håndværkere i Vanløse.
De laver blandt andet de kendte amerikanske shakermøbler.

DET ÆGTE HÅNDDVÆRK:

Vanløse har engang rummet mange små håndværkere og værksteder. Der er dog stadig mange af slagsen tilbage. Hvad de færreste Vanløseboere ved er, at der i de seneste tyve år har ligget en møbeldesignbutik og Værksted på Kastanie Allé, Cæcilia Design, som nu kan fejre 20 års jubilæum.

Her arbejder Mogens Schøpzinsky, der gennem tiden har designet omkring 50 forskellige møbler og brugsting bestående af flere forskellige spisebordstyper, blandt andet et smukt shakerbord, som efterhånden er solgt i stort tal over hele Europa.

Ud over, cirka ti forskellige spisebordsmodeller findes sofaborde, et meget populært skrivebord i klassisk stil, skænke, dækketøjsskabe og bog/vitrineskabe, fortæller Mogens Schøpzinsky. På det lille Værksted arbejder han også med cd-reoler, små, runde caféborde, krydderireoler og andre småting.

Sidste nye skud på stammen er en klassisk shakerkommode i simpelt, nordisk design.
Alle møblerne produceres på vort eget værksted, som vi selv byggede, da vi flyttede til Vanløse i 1996.

Vort speciale er, at man kan få lavet sit spisebord, sofabord eller andre møbler efter egne mål og ønsker, for eksempel spise/ shakerborde i op til 350cm længde.

Vi går i løbet af kort tid ud med en ny hjemmeside på nettet med eksempler på vort udvalg af møbler og brugs-ting. Mange Vanløseboere har allerede været forbi og købt eller bestilt vore møbler. Navnet Cæcilia Design skyldes, at vi, før vi flyttede til Vanløse, i en årrække havde Værksted⁄ udsalg på Cæciliavej i Valby, fortæller han.

I anledning af jubilæet er der diverse tilbud i april i år.

Fra Vanløse Bladet. Af Jan Diamond.